Kite Challenge – Regler

Kite Challenge er konkurrencen til den blæsende dag. Vis, at du har kontrol over skærmen på jorden!

Det er en individuel skærmflyvningskonkurrence under CloudArena, der bedømmes på tid. Gennemfør runden hurtigst muligt og konkurrér mod andre deltagere om den bedste tid.

Konkurrencen kører fra 1. maj til 25. august 2026.

Det er samme tidsrum som Freefall Cuppen (3-Way).

Kite Challenge er en individuel konkurrence – du deltager som enkeltperson og repræsenterer din klub.

Alle med en skærm og en blæsende dag kan være med!

Konkurrencen afvikles over 4 runder, én pr. måned:

Runde 1 Maj – 1. maj til 31. maj
Runde 2 Juni – 1. juni til 30. juni
Runde 3 Juli – 1. juli til 31. juli
Runde 4 August – 1. august til 25. august

Hver måned offentliggøres en ny runde med en udfordring (video). Du har hele måneden til at forbedre din tid. Når måneden er slut, låses din bedste tid og en ny runde begynder.

Film dit forsøg og send videoen til dommerne. De vurderer forsøget og registrerer din tid.

Du kan indsende flere forsøg i løbet af måneden – kun din bedste tid tæller.

Konkurrencen bedømmes på tid – laveste tid er bedst.

Dommerne er Tea Terkelsen (ØFK) og Troels Jessen (NJFK). De gennemgår alle indsendte forsøg via et online dommerpanel og registrerer resultaterne.

Følg med i konkurrencen på det online scoreboardcloud-arena.dk.

Scoreboardet viser:

  • Deltagernes placering baseret på samlet tid
  • Bedste tid pr. runde (Maj, Juni, Juli)
  • Samlet tid (sum af bedste tider)

Resultater opdateres løbende. Når en måned slutter, låses resultatet og kan ikke forbedres – markeret med et lås-ikon.

Vinderen af Kite Challenge vinder et skærmflyvningskursus til sin klub!

Derudover trækkes der en vinder hver måned, og en ny runde bliver offentliggjort.

Tilmeld dig på tilmeldingssiden med dit navn og klub.

Indsend dine runder og følg med på scoreboardet på cloud-arena.dk.

Kontakt & spørgsmål

Har du spørgsmål til Kite Challenge? Kontakt os: